Bliv inspireret eller vær en inspiration for andre. Få chancen for at blive vist ved at bruge @louispoulsen
Arne Jacobsen er en verdensberømt dansk arkitekt, som har designet en af vores meget populære væglamper AJ Væg. Arne Jacobsen studerede i København, og et par år efter han blev færdiguddannet, åbnede han sit eget firma. Han har tegnet bygninger i både Danmark og udlandet, hvor nogle af hans mest kendte værker er Nationalbanken og SAS Royal Hotel i København. Som arkitekt havde Arne Jacobsen en stor indflydelse i sine designprojekter og helt ned i detaljerne. Han arbejdede ud fra et minimalistisk udtryk, og ud over bygninger og lamper er han også særligt kendt for sine møbeldesign.
AJ væglampe er en væglampe til indendørs brug. Lampen kan vippes og drejes, og med sit direkte lys er den derfor utroligt velegnet, hvis du har brug for væglamper til dit soveværelse. Som sengelamper på væg giver lampen et godt læselys og skaber et moderne look med sine geometriske former. AJ Væg egner sig også som væglampe til badeværelset ved siden af spejlet, og har du brug for at sætte spot på et hjørne i rummet, er det også en god væglampe i dit køkken eller i din stue. AJ lamperne er i dag verdenskendte. Serien, der ud over en væglampe også indebærer en bord- og en standerlampe, designede Arne Jacobsen til SAS Royal Hotel i København i 1960 som en del af designkonceptet til hele hotellet.
En anden stilfuld Arne Jacobsen væglampe er AJ Eklipta, som blev designet til Rødovre Rådhus i 1959. AJ Eklipta er en minimalistisk væglampe med et unikt koncept, der virkelig viser materialets mange muligheder. Det matte lysarmatur, der består af en buet lampeskærm i glas, er smukt omkranset af en klar glaskant, som former en glorie omkring lampen. Denne AJ væglampe har et blødt lys, der nærmest svæver på væggen og giver en særlig lethed til designet. Den hænger flot alene eller i en gruppe for skabe særlige visuelle effekter. AJ Eklipta er desuden en væglampe med lysdæmper. Lampen er ideel til trappebelysning og som en elegant badeværelseslampe, hvor lysstyrken kan reguleres efter behov.
Poul Henningsen har også designet et udsnit af vores væglamper. Poul Henningsen er uddannet arkitekt, men tog efterfølgende en teknisk uddannelse. Han startede som traditionel funktionalistisk arkitekt, men med årene fokuserede han hovedsageligt på belysning. I 1925 begyndte han at samarbejde med Louis Poulsen, og samarbejdet sluttede først ved hans død i 1967. Poul Henningsens arbejde inden for belysning med lys og skygger, struktur og farver praktiseres stadig i dag hos Louis Poulsen.
PH Hat er en PH væglampe, der også svæver som en smuk kuppel på væggen. Poul Henningsen designede denne væglampe i 1961, og ønsket var at kreere en sengelampe med et behageligt lys.
PH Hat har et stilrent design og udsender et indirekte lys. Lampeskærmen kan vinkles, og skærmens inderside er rosafarvet, hvilket giver et dejligt varmt lys, der reflekteres på væggen. PH hat er en væglampe, der er utroligt velegnet til entre og foyer, hvor den dekorativt skaber dybde i rummet og en hyggelig stemning.
Poul Henningsen har også designet PH 2/1 væglampen, som har en messingfatning i glansfuldt krom. PH 2/1 Væg er en smuk, lille væglampe designet ud fra Poul Henningsens treskærmssystem. Den er en af de såkaldte skæve modeller, hvor den øverste lampeskærm måler omkring 20 cm, mens de nederste skærme er fra modellen 1/1. Denne væglampe sender størstedelen af lyset nedad, men med den hvide glas lampeskærm oplyser lysarmaturet sig selv og udsender et blødt lys. PH 2/1 Væg vil være en elegant lille lampe til soveværelset ved sengen, men har med sit klassiske design og blide lys mange muligheder for anvendelse i hele hjemmet. PH 2/1 findes også som pendel og lysekrone med tre lysarmaturer.
Toldbod er helt igennem en Louis Poulsen væglampe. Den findes i to design: Toldbod 155 Væg og Toldbod 220/290. Disse væglamper er designet af Louis Poulsen ud fra den filosofi, at jo enklere et design, jo flere muligheder for anvendelse. Designet baserer sig desuden på Poul Henningsens koncept for gadebelysning, som viste sig også at være utroligt anvendeligt til indendørs belysning. Lysarmaturet er særdeles robust og samtidigt meget diskret og sender lyset direkte nedad. Toldbod væglamper er derfor ideelle til at give et godt arbejdslys som kontorlampe eller væglamper i din stue. De er også særdeles velegnede som læselampe på væg i soveværelset. Væglamperne findes i farverne sort og aluminium, så med Toldbod kan du få en klassisk sort væglampe i et enkelt design, der passer til de fleste miljøer. Louis Poulsens Toldbod eksisterer også som pendel, som kan fås i flere forskellige farver.