Alle vores loftlamper er designet til sofistikeret at dirigere lyset, om du har brug for et nedadrettet og mere direkte lys, en mere blød og stemningsfuld belysning, eller en lampe, der også giver et opadrettet lys. Samtidigt fungerer vores loftlamper som et dekorativt stykke kunst med deres elegante visuelle form.
En pendel har derfor mange muligheder for anvendelse. Du kan med fordel hænge en pendel som lampe over spisebordet til at oplyse det smukt dækkede bord eller give lys til at læse avisen, mens du drikker morgenkaffen. Du kan også bruge en pendel som loftlampe til at oplyse rummet med et både indbydende og stemningsfuldt lys. Pendler er også særligt velegnede til at belyse et bestemt møbel eller at fremhæve en hyggekrog i hjemmet, og som køkkenlamper giver de en dejlig køkkenbelysning.
Poul Henningsen, også kendt som PH, er designeren og lysmageren bag nogle af vores mest populære pendler. Poul Henningsen havde en mission med sit design. Han ønskede at skabe en lampe, som kunne forme lyset og give et både behageligt og blændfrit lys. Hans primære drivkraft var ikke at skabe smukke lamper, men i stedet at skabe det bedste, mest venlige og funktionelle lys. Poul Henningsens måde at anvende lampeskærme funktionelt på var revolutionerende, da de både afskærmer lyset og samtidigt fører lyset derhen, hvor der er brug for det. Han tegnede de første modeller til sine PH lamper i 1924 i samarbejde med Louis Poulsen, hvor han udviklede det berømte treskærmssystem.
Den klassiske PH 3/2 pendel er designet, som navnet angiver, ud fra dette treskærmssystem. Designet og formen gør, at man ikke fra nogen vinkel kan kigge direkte på den lysende pære og blive blændet. PH 3/2 pendlen er en fin og enkel glaspendel. Skærmene er udført i mundblæst glas, som er blankt på ydersiden og mat på indersiden, hvilket giver et blødt og tiltalende lys. PH 3/2 findes også som lysekrone, som ud over at give et indbydende lys også er en elegant og klassisk lampe. En lysekrone hænger elegant som lampe over spisebordet eller som loftlampe i et af hjemmets rum.
I 1958 lancerede PH den ikoniske og banebrydende PH 5 lampe, der med sit unikke skærmssystem er blevet kendt og berømt over hele verden. PH 5 en ideel lampe over spisebordet, da den giver både et nedadrettet og funktionelt lys på bordet, et blødt og behageligt lys, der oplyser rundt om bordet, og et opadrettet lys, der giver lys ud i rummet. Lige siden denne loftlampe blev designet, har den fastholdt sin popularitet og er i dag den mest solgte lampe hos Louis Poulsen. Ud over den klassiske hvide PH 5, findes denne ikoniske lampe også i de syv nye farvenuancer blå, rød, grå, rosa, grøn, orange og moderne hvid. Du kan desuden få denne lampe i en mindre udgave - PH 5 mini, som også findes i de syv nye farver ud over den klassiske hvide.
Den kunstneriske PH Artichoke, der kendes under kælenavnet ’koglen’, er en anden populær og verdenskendt PH loftlampe. PH Artichoke er kendetegnet ved sit meget særlige og skulpturelle design, som mimer formen på en artiskok eller kan ligne en kogle. Denne lampe bliver betragtet som et internationalt designikon. Pendlen er sammensat af 72 blade fordelt i 12 rækker. Det betyder, at den giver et blændfrit lys, uanset fra hvilken vinkel man kigger på den. Samtidigt giver denne pendels form et utroligt dekorativt og smukt lys, som matcher det unikke og sofistikerede design. PH Artichoke er et særligt æstetisk kunstværk, som gør sig både smukt og funktionelt over spisebordet, som lampe til soveværelset, stuen eller køkkenet eller som en elegant velkomst i entreen. Denne pendel findes i kobber, stål og glas, hver med sit unikke udtryk.
PH Snowball er en anden skulpturel PH pendel, som Poul Henningsen designede samme år som PH 5. PH Snowball blev dog først produceret fra 1983, men er også blevet en eftertragtet model. Denne smukke loftlampe i hvidlakeret aluminium, hvor oversiderne er blanke og undersiderne er matte, giver en meget ensartet og flot reflektering af lyset omkring det ovalformede design. PH Snowball er endnu en pendel med flere funktioner, der vil pryde ethvert rum og give et indbydende lys.
Blandt vores pendler finder du også den kugleformede Patera, som er er en stor loftlampe designet af Øivind Slaatto og den elegante glas pendel Wohlert af William Wohlert. Ønsker du en pendel af mere moderne karakter, har vi den futuristiske Enigma 425 af Shoichi Uchiyama og den minimalistiske Doo-Woop, som er en Louis Poulsen pendel. I vores sortiment af pendler kan du læse mere om hver pendel og designerne bag, så du kan vælge den lampe, der har det rette design og passer bedst til formålet med belysningen – om du har brug for en lampe over spisebordet, en loftlampe til at oplyse et af hjemmets rum, eller måske en gruppe af pendler, der hænger sammen, til at skabe en særlig hyggelig stemning.