Viborg Cathedral School — Viborg, Denmark

Educational Facilities

Kategori: Educational Facilities

Fotograf: Martin Sølyst

Produkter: AJ Eklipta Væglampe, LP Circle Halvforsænket, LP Grand Nedhængt, PH 5-4½ & PH 6½-6, Toldbod 155 Pullert, Toldbod 290 Lygte, Wohlert Pendel

Perfekt afbalanceret lys. Det var det, der var brug for på Viborg Katedralskole – en af de sidste bygninger, den nyklassicistiske danske arkitekt Hack Kampmann tegnede.

 

Indvendigt er denne fredede bygning kendetegnet ved sine lange gange og høje, hvælvede lofter. Samtidig er det en skole, og det stiller store krav til belysningen, der skal være velegnet til læring og fleksibel i forhold til de mange aktiviteter, der foregår på en skole.

 

Louis Poulsen arbejdede sammen med arkitekterne Kjær & Richter som led i en større renovering af skolen. Belysningen skulle være funktionel, men også smuk, og den skulle være klassisk, men også moderne. Den skulle optimeres til at understøtte trivsel og læring, samtidig med at den også skulle være de unikke arkitektoniske omgivelser værdig. Og så skulle den selvfølgelig være af høj kvalitet og have en lang levetid.

 

AJ Eklipta vægarmaturer og Wohlert pendler belyser skolens gange og trappeopgange og udstråler harmoni og balance i disse højloftede rum.

 

Til biblioteket blev der valgt PH 5-4½ og PH 6½-6 pendler – klassisk design, der passer perfekt til omgivelserne. Det behagelige, blændfri lys har givet dette rum et løft og gjort det mere velegnet til afholdelse af arrangementer.

 

LP Circle armaturer anvendes i både halvforsænkede og nedhængte versioner, og man har desuden valgt LP Grand Nedhængt.
Udeområderne er oplyst af Toldbod lygter og pullerter.

 

Belysningen her er ikke kun smuk i sig selv, men bidrager også positivt til det helhedsindtryk, man får af skolen.