Poul Henningsen designede 3-skærmssystemet allerede i 1925-1926, hvor de første lamper blev tegnet til en udstilling i Paris.Samarbejdet med Louis Poulsen varede helt til hans død i 1967. Gennem hele sit liv søgte PH at skabe det blændfri lys, rette lyset hen, hvor der var brug for det og skabe bløde skygger med glødepæren som lyskilde. I 1931 lanceredes 4-skærmssystemet, idet man ønskede at lave et armatur, der kunne monteres højt oppe og dermed være et alternativ til de ofte brugte lysekroner. PH 4-skærmslampen blev konstrueret for at forøge den lysmængde, der sendes vandret ud fra lampen, for derved at opnå større belysning på vægge og reoler end ved den almindelige 3-skærmslampe. Den blev taget ud af Louis Poulsens standardsortiment i 40'erne , men blev re-designet i 1979 af de to danske arkitekter Sophus Frandsen og Ebbe Christensen til udstillingsbygningen Charlottenborg i København, blot i en større størrelse: PH 6½/6. For at løse det uendelige blændings problem, bestemte de to arkitekter sig for at tilføje en lille blå skærm til designet. Derudover tilføjede de også en ny overflade: en mattere, hvidlakeret skærm, for at opnå et mere jævnt og behageligt lys - specielt til anvendelse i museums- og udstillingsrum, eller blot som generel belysning i højloftede rum. I 1984 blev den mindre udgave 5/4½ fremstillet til Århus Musikhus.