PH 5 Retake

Designet af
Poul Henningsen
Farve

Om produktet

Lige siden Louis Poulsen i 1920'erne indgik et samarbejde med den store mester inden for belysningsdesign, Poul Henningsen, har vi designet lamper, der skal kunne modstå tidens tand. I forlængelse af denne 100 år lange, stolte tradition arbejder Louis Poulsen i dag på at finde ud af, hvordan man kan gøre produkternes levetid endnu længere. Louis Poulsen støtter op om genbrug og upcycling og arbejder løbende på at udvikle nye måder at genanvende produkter og materialer på. Dette omfatter bl.a. at omdanne fejlbehæftede produkter til smukke nye lamper. Et perfekt eksempel på dette er den rå PH 5 Retake, som er baseret på den klassiske og meget populære PH 5. Forvandlingen fra en vintage PH 5 eller en uperfekt PH 5 med buler eller mindre mærker og skrammer til en unik PH 5 Retake involverer en proces, hvor malingen fjernes fra hver enkelt pendel. På den måde træder aluminiumsskærmene og stålskærmens rå æstetik tydeligere frem. Til sidst bliver PH 5 Retake behandlet med en tør smøring for at beskytte metaldele. Da metallet ikke behandles yderligere, vil det patinere smukt med tiden og give hver enkelt pendel sit eget karakteristiske udtryk.


Lyskoncept
Materialer og finish
Størrelser og mål
Klasse og lyskilde
Montage
Information
Miljømæssige produktspecifikationer
Reservedele og tilbehør
Produktvarianter - konfigurator
Dine specifikationer PH 5 Retake, Raw, -, Hvid stofledning, 1x75W E27, -
Kopiér
Lyskilde
1x75W E27

PH 5 Retake

Variant 10000158834 (EAN: 5714693103232)
Produktvarianter - listevisning
1x75W E27
Download

PH 5 Retake er upcyclet af kasserede udgaver af designikonet PH 5 og fremstår med rå, blotlagte metalskærme. Hver pendel har sit helt egne unikke æstetiske udtryk og særegne patina.

PH 5 Retake: Råt, moderne look men blidt og hyggeligt lys

PH 5 Retake er et nyt ’take’ på den klassiske PH 5 og har fået fjernet al malingen, så den fremstår rå og urørt. Skærmenes metalindersider reflekterer lyset særligt blødt og giver en varm og hyggelig stemning.

Pendlen afgiver et behageligt, blændfrit lys baseret på princippet af Poul Henningsens reflekterende treskærmssystem, som leder størstedelen af lyset nedad. Den udsender desuden et siderettet lys og på den måde oplyses lampen også blidt indefra.

Den nederste skærm er desuden udstyret med en diffuser af frostet glas, der sikrer et 100% blændfrit nedadrettet lys.

”Den høje kvalitet og holdbarhed, som lamperne har, udgør selve Louis Poulsens-DNA og arv - og det er bestemt noget, vi værdsætter. Det gør os stolte at se, hvordan vores produkter, som for eksempel PH 5, bliver solgt igen og igen, kun for at blive restaureret og afsat endnu en gang. Og ikke mindst at iagttage, hvordan produkterne går i arv fra generation til generation”

 

— David Obel Rosenkvist, Chief Commercial & Creative Officer hos Louis Poulsen

Bæredygtige designs har altid været kendetegnende for Louis Poulsen

Perspektiverne i recycling og upcycling stemmer helt overens med kernen i Louis Poulsens designprincip om at udvikle lamper, der kan holde i generationer – et helt centralt tema i samarbejdet med lysgeniet Poul Henningsen, siden det tog sin begyndelse tilbage i 1920erne.

 

Et klassisk eksempel er den ikoniske pendel PH 5 fra 1958 som den dag i dag stadig hører til blandt de mest anerkendte og bedst sælgende Louis Poulsen-designs gennem tiden. Pendlen vidner på fineste vis om den underliggende bæredygtige karakter, der kendetegner Louis Poulsens produktdesign i kraft af holdbarheden og de tidløse, ikoniske designs.