Hendes arkitektbaggrund skinner tydeligt igennem i hendes overvejelser af, hvordan vi forholder os til et rum og objekterne i det set i et bredere perspektiv. Både et designs fysiske og emotionelle udtryk betyder noget for Boysen. Hun arbejder med sanserne som en vigtig komponent i designoplevelsen, hvilket resulterer i harmoniske design, der er i dialog med brugerne såvel som omgivelserne. Anne Boysen er en farve- og materialeconnaisseur, hvis stil og kompositioner til stadighed overrasker designverdenen. Moonsetter løb med titelprisen i DR1-programmet ’Danmarks næste klassiker’ i 2020. Lampen blev lanceret i samarbejde med Louis Poulsen det efterfølgende år.