Kategori: Public Spaces
Velkommen til Ærø, en af Danmarks smukkeste øer, som er kendt for idyllisk natur og hyggelige historiske byer som Ærøskøbing. Da kommunen igangsatte et projekt der skulle renovere og modernisere øen, var der mange ting der skulle tages i betragtning, bl.a. at bibeholde nogle originale armaturer, samt at etablere et nyt belysningssystem der ville opfylde kommunens mål om at nedbringe CO2 udslippet, spare energi og være mere bæredygtigt.
Udgangspunktet var at modificere gaslamperne fra det 19. århundrede, for at genskabe deres karakteristiske varme lys. For at opnå det besluttede Louis Poulsen og kommunen sig for at lave en LED-retrofit løsning, hvilket gjorde det muligt at bevare de oprindelige lamper og deres kvaliteter.
Udover retrofit løsningen, valgte kommunen også at installere nye armaturer i byer og landsbyer, der skulle sikre effektiv og behagelig belysning. Blandt de nye armaturer er de velkendte Albertslund Post Top og Toldbod Post Top, der er velegnet til de smalle gader. Begge armaturer udsender et diffust lys, der har en behagelig lysfordeling. Derudover blev LP Icon armaturerne valgt til de byer hvor en højere lygtepæl skal bruges. Dette armatur udsender nedadrettet lys, mens en smule diffust lys udsendes omkring armaturet, hvilket mindsker kontrasten mellem lys og mørke.
Efter en succesfuld prøve i Marstal, den største by på Ærø, hvor både gangstier og cykelstier er belyst med Louis Poulsens Xperi Post Top, er Xperi blevet den hyppigst specificeret lampe på Ærø, der bruges på landet og indfaldsvejen.
Renoveringsprojektet forventes færdig i 2024 og vil bestå af flere end 1400 Louis Poulsen armaturer.