Retrofitting bevarer godt design og giver større energieffektivitet

Godt design er noget der holder, og som kan klare sig gennem tidens mange modeluner. Et eksempel på dette er gadelampen Icon fra Louis Poulsen, der gennem flere år har oplyst vejene i Rudersdal Kommune. Selvom designet har stået sin prøve, er den tekniske indmad blevet forældet. Men i stedet for at anskaffe nye gadelamper, valgte man hos Rudersdal Kommune en retrofitting af deres mere end 4.000 Icon-lamper, der blev udstyret med nye LED-boards. Dermed fik man skåret ned på energi- og CO2-forbruget, og kommunen kunne beholde de charmerende gadelamper. For hvorfor gå på kompromis med godt design og grønne energiløsninger, når man kan få begge dele?

For én ting er, at den skal kunne holde til vejrgudernes udfald, noget andet er jo, at man skal balancere designet, så man får skabt en lampe, der lyser tydeligt op, uden at den forstyrrer gadebilledet, fortæller Mads Odgård, der er designeren bag Icon-lampen.

Man må ikke undervurdere værdien af æstetisk udendørs belysning. Det er en vigtig del af det offentlige rum, og man skal jo huske på, at de ikke alene skal stå flot om aftenen, men også i dagtimerne. En gadelampe bliver trods alt set mere om dagen end om aftenen, indskyder Kasper Hammer, Director, Product & Design ‑ Architectural & Outdoor hos Louis Poulsen.

Retrofitting er et grønt valg

Projektet startede med et ønske hos Rudersdal Kommune om at skære ned på kommunens samlede elforbrug. Et ønske, der både ville kunne mærkes på kommunens budget såvel som på CO2-regnskabet. Her foreslog man fra Ørsted City Light at man kunne udskifte de indvendige lyskilder, og derved bevare selve lampen: - Med en retrofitting af over 4.000 lamper, opnår kommunen meget store besparelser på energiregnskabet hele året rundt. Det giver god mening ud fra et energimæssigt synspunkt, og hvis kommunen er glade for deres lampers udtryk, ja så er det jo også den rigtige vej at gå, fortæller Christian Terkildsen, der er Senior Projektleder hos Ørsted City Lights.

- Kommunen valgte også at informere alle borgere om skiftet fra bl.a. metalhalogenlyskilder og kompaktlysrør til LED. Men der har ikke været nogle synderlige klager i forhold til blænding og det må siges at være ret flot, afslutter Karsten K. Kristensen, der er landskabsarkitekt og projektleder i Rudersdal Kommune.

 

- Det har været en kombination af økonomiske, æstetiske og bæredygtige hensyn, der heldigvis har gået hånd i hånd. Samtidig har vi jo i kommunen været glade for vores gadelamper og var derfor meget tilfredse med udsigterne om at vi kunne beholde dem, samtidig med at de kunne opdateres med moderne og energieffektive lyskilder, fortæller Karsten K. Kristensen.

Se flere LED upgrade kits

Se det fulde udendørssortiment.