Systematic har siden sin grundlæggelse i 1985 været i konstant vækst og havde brug for mere plads. Derfor blev der tegnet et tårn med et gulvareal på 7.200 m2. Arkitekt Jan Olesen fra ejendomsselskabet Olav de Linde:
"Vi ønskede, at tårnet skulle afspejle Systematics robusthed og pålidelighed og samtidig udtrykke virksomhedens moderne og innovative DNA."
Kategori: Kontor og erhverv
IT-virksomhed
Sted: Aarhus, Danmark
Produkter: LP Circle Halvforsænket
Fotograf: Thomas Mølvig
Både indvendigt og udvendigt er tårnet lavet af ærlige kvalitetsmaterialer som beton, træ og glas. Også i indretningen har der været fokus på kvalitet. Her har man valgt 1.000 LP Circle Halvforsænket i forskellige størrelser til at lyse op i det majestætiske tårn. Arkitektteamet bag indretningen, Gitte Frederiksen Kjølby og Lærke Bo Poulsen, forklarer:
"Vi valgte ikke at følge nogen specifikke trends inden for indretning, men gik i stedet efter langvarige kvalitetsløsninger i et minimalistisk, nordisk og tidløst design."
LP Circle Halvforsænket-armaturer udsender et behageligt, blændfrit lys i hele bygningen. I hver lampe er afskærmningen omgivet af en voluminøs aluminiumsring, der tilfører en ekstra dimension til interiøret og får beskueren til at fokusere på det stilfulde armatur frem for de mindre attraktive rør, ventilationssystemet og sprinklerne.
Bygningens karakteristiske runde form går igen i de runde armaturer, hvilket skaber en oplevelse af sammenhæng ned til de mindste detaljer. Selv farven på aluminiumsringen blev valgt specielt til Systematic. Arkitekt Lærke Bo Poulsen faciliterede processen:
"Vi ønskede, at varmen fra tårnets kobberlignende ydre skulle fortsætte inde i bygningen. Derfor valgte vi en helt særlig brugerdefineret grå farve (RAL 7039, glans 5) på aluminiumsringene for at skabe en varm og indbydende atmosfære indenfor."
I kontorområdet er armaturerne installeret i en fast, tæt struktur for at opfylde de danske og europæiske standarder for belysning, som f.eks. DS/EN 12464-1, og sikre et optimalt arbejdslys med minimal blænding for at skabe de bedst mulige arbejdsforhold. På gangene og i de sociale zoner, f.eks. fællesarealerne og områderne omkring tekøkkenerne, er armaturerne installeret mere frit for at understrege arkitekturen, atmosfæren og formålet med det pågældende område. Systematics administrerende direktør, Michael Holm, siger:
"Hver morgen sætter den smukke belysning scenen for en ny dag hos Systematic. Jeg er meget glad for at se, hvor godt belysningen er blevet modtaget af medarbejderne, og for at opleve, hvordan den gør alle gladere, mere energiske og kreative."
LP Circle Semi Recessed
At investere i kvalitetsbelysning er helt i tråd med den bæredygtige tankegang, som arkitekt Gitte Frederiksen Kjølby bringer med ind i sine projekter:
"Kvalitet er lig med et produkt, der holder længere og kræver mindre vedligeholdelse. Det er muligt at bestille reservedele til LP Circle armaturerne, hvis det er nødvendigt, og dermed forlænge armaturernes levetid – og det er en vigtig del af en bæredygtig livscyklus for et produkt."
LP Circle Halvforsænket-armaturerne tjener et funktionelt, æstetisk og bæredygtigt formål og er med til at løfte Systematic-tårnet og gøre det til noget ekstraordinært – både inde og ude.