Ny belysning løfter trivslen i bank
Den spidse hjørnebygning på den prominente adresse midt i København er ikke til at kende: Efter et års omfattende renovering stråler det klassiske byggeri fra 1875 af original charme og fornyet funktionalitet.

Projektansvarlig Jeanette Olai, der også selv arbejder i Sydbank på Kgs. Nytorv, fortæller:
"Vi lægger stor vægt på, at forholdene for medarbejdere og kunder er optimale – og det indebærer blandt andet, at vi stiller store krav til lyset. I arbejdsområderne har vi valgt lamper med en farvetemperatur på 4.000 K. Det ligger tæt på dagslysets klare, hvide farve og opleves derfor som et friskt og aktivt lys at arbejde i. I kantinen, hvor stemningen er hyggelig og mere afslappet, har spottene derimod en varmere farve på 3.000 K. Mange vil måske mene, at lyset er en detalje, men efter ombygningen oplever vi et meget bedre arbejdsmiljø, hvor vores medarbejdere blandt andet ikke får tørre øjne og hovedpine i samme grad som før. Så vi kan endnu en gang konstatere, at en velovervejet og gennemført belysning er alle anstrengelser værd – både æstetisk og funktionelt."