Louis Poulsen indleder 2025 med spændende nyt fra en af vores mest kendte designere, arkitekten Vilhelm Lauritzen. Til foråret kommer den elskede og afholdte VL 45 Radiohus Pendel i to smukke nye farver, mundblæst firelagsglas og ubehandlet børstet messing.
Vilhelm Lauritzens VL 45 Radiohus Pendel er evigt aktuel med sin poetiske og tidløse form og perfekt ensartede, bløde lys. Designet udstrålede quiet luxury længe før, det blev en ting og loftslampen formår på sin egen diskrete måde at løfte alle rum, den hænger i, uanset om det er i køkkenet, entréen, eller stuen. Og det er der god grund til.
Hans navn er Vilhelm Theodor Lauritzen (1894-1984). Han var ikke kun kendt for sine modernistiske bygninger og som en autoritet i dansk arkitekturs guldalder, men også for sin ekspertise i lys. Lauritzen satte en ære i selv at designe lamperne til sine egne bygninger, hvoraf flere blev designikoner, der fortsat er højt værdsat den dag i dag.
Et smukt supplement til PH-lampen
VL 45 Radiohus Pendel blev oprindeligt kaldt for ’Kontorlampen', da Vilhelm Lauritzen designede den til Radiohuset, Danmarks Radios hovedkvarter – hans anerkendte gesamtkunstwerk på Frederiksberg, der officielt blev indviet i 1945, lige efter Anden Verdenskrigs afslutning.
Lauritzen så behovet for en ny fortolkning af den klassiske sfæriske pendel og den populære PH-lampe. Han var bekendt med Poul Henningsen og de diskuterede ofte spalte op og spalte ned om belysning og lampeformer i LP-Nyt, Louis Poulsens magasin, som Henningsen var redaktør for.
Vilhelm Lauritzens elegante VL 45 Radiohus Pendel-design skulle vise sig at blive et betydningsfuldt alternativ til PH-lampen i kraft af måden, den så æstetisk kombinerede et præcist og nedadrettet arbejdslys med et blødt, blændfrit og ikke mindst stemningsfuldt lys.
Poetisk og praktisk
Vilhelm Lauritzen havde, som andre modernistiske arkitekter i tiden, fokus på funktion. Han endte med at blive en af Danmarks mest innovative arkitekter og form følger funktion blev modernismens mantra. Den blanke opalglaslampe er stadig fascinerende i al sin enkle skønhed. Den giver et behageligt og blændfrit lys samtidig med, at den også er enormt praktisk, fordi det både er nemt at skifte pæren og rengøre lampen. Hver detalje er nøje gennemtænkt, hvilket gør pendlen til et populært valg i indretningen i dag, uanset boligstil. I 1950'erne blev den fotograferet hjemme hos arkitektparret Charles og Ray Eames i Los Angeles.
Flere muligheder til indretningen
VL 45 Radiohus Pendel vil snart kunne fås i to nye farver ud over den originale i Opal white og Pale rose-versionen. Serien udvides nu med de to blanke farvevarianter Pale yellow og Amber, som giver flere muligheder for at skabe en varm og hyggelig belysning. Du vil opleve hvordan farverne og lyset forvandles, når pendlen tændes og slukkes. Begge varianter kommer som originalt med detaljer i ubehandlet børstet messing, der vil patinere over tid og gøre pendlen endnu smukkere og mere eksklusiv i udtrykket.
Kommer snart
Find VL 45 Radiohus Pendel i Pale yellow og Amber i udvalgte forretninger samt på louispoulsen.com fra februar 2025.
Fakta
VL 45 Radiohus Pendel
Størrelser: ø175 og ø250
Nye farver: Pale yellow og Amber
Materialer: Blankt mundblæst firelagsglas med hvid inderside og ubehandlet børstet messing.