Louis Poulsen præsenterer i efteråret 2022 to helt specielle limited edition-udgaver af Poul Henningsen: den tidløse PH 3/3 Limited Edition Pendel og den verdensberømte klassiker PH 3/2 Limited Edition Bord – begge i eksklusiv messing, med mundblæst opalglas og mærket med PH's initialer. De to lamper har hver sin belysningsprofil og udsender et suverænt blødt og blændfrit lys, der skaber en varm, moderne atmosfære i ethvert interiør.
De to 2022 Limited Edition-udgaver af PH 3/3 og PH 3/2 har elegante overskærme i messing. Det nedadrettede lys reflekteres smukt af den indvendige, hvide reflektor. PH 3/3 Limited Edition Pendel og PH 3/2 Limited Edition Bord har klassiske skærme i opalglas, som giver en helt egen gylden glød, der fuldender ethvert moderne hjem.
PH 3/3 Limited Edition Pendel er let et genkende på dens rundere, mere kompakte form, og den udsender en perfekt almenbelysning kombineret med det hyggelige, stemningsskabende lys, der er så karakteristisk for System PH. Lampen leveres desuden med en original, let monterbar afskærmning i matteret glas, som giver en endnu blødere lysfordeling.
PH 3/3 Pendel var et af de første armaturer, der var baseret på System PH – det treskærmssystem, som Poul Henningsen begyndte at udvikle i 1920'erne, og som senere skulle gøre ham kendt over hele verden. Han kaldte denne pendel med tre skærme "en hel størrelse" og designede den til at hænge højt, så den kunne udsende et behageligt diffust lys, som ikke var ulig lyset fra de lysekroner, som blev brugt i begyndelsen af det 20. århundrede, inden elektrisk lys blev udbredt.
PH 3/2 Limited Edition Bord er en såkaldt hybridstørrelse. Poul Henningsen designede den specielt til at give optimal belysning og en varm atmosfære ved at skabe en ø af lys på f.eks. et bord, en kommode eller en vindueskarm. Han introducerede PH 3/2 Bord sammen med Louis Poulsen mindre end et år efter udviklingen af System PH, som var med til at sætte nye standarder for, hvor effektivt og behageligt lyset fra en bordlampe kunne være.
Poul Henningsens rationelle belysningssystem tager også højde for lampeskærmens materialer og overflader for at forhindre blænding og udnytte skyggen mest muligt. Da PH 3/2 blev lanceret i 1927, begyndte PH også at bruge skærme i opalglas. Og to år senere begyndte han at kombinere materialer som kobber og opalglas i sine lamper for at imødekomme belysningsbehov yderligere og sikre lys af den allerhøjeste kvalitet. Med lanceringen af PH 3/2 Bord og PH 3/3 Pendel Limited Edition i 2022 viderefører Louis Poulsen PH's koncept. Kombinationen af messing mundblæst, opalt trelagsglas i begge Limited Edition-udgaver giver en særlig blød og ensartet lysfordeling.
PH 3/3 Limited Edition Pendel leveres med en specialdesignet baldakin i messing. På begge armaturer er messingen kendetegnet ved hårfine linjer, der følger armaturets runde form – lige som overskærmen. Og som de samlerobjekter, de er, er begge varianter mærket med PH"s initialer på fatningshuset. Messingen patinerer smukt med tiden, hvis man ikke behandler den. Det er dog også muligt at bevare den originale finish ved at polere den forsigtigt engang imellem.
PH 3/3 Limited Edition Pendel og PH 3/2 Limited Edition Bord tilfører et fashionabelt gyldent touch, der udstråler luksuriøs hygge, til ethvert rum. PH 3/3 Limited Edition Pendel ser lige så fantastisk ud, når den hænger på række højt over et stort bord i en konceptbutik eller et hotel, som hvis den hænger alene i en mindre entré i et privat hjem. PH 3/2 Limited Edition Bord skiller sig ikke kun ud ved sit smukke visuelle udtryk, men giver også et både behageligt og praktisk lys på en vindueskarm eller på et bord i entréen, soveværelset, stuen eller spiseområdet – alene eller i par. Den giver desuden et moderne, gyldent boost til restauranter og hoteller, hvor den løfter atmosfæren i receptionen og opholdsområderne. Begge armaturer er moderne, dansk retrodesign, der fungerer perfekt i både klassiske og moderne arkitektoniske rammer.
PH 3/3 Limited Edition Pendel og PH 3/2 Limited Edition Bord vil kun være tilgængelige i butikkerne fra d. 1. oktober til 31. december 2022.
Om Poul Henningsen
Poul Henningsen blev født i København som søn af den berømte danske forfatter Agnes Henningsen. Han afsluttede aldrig sin arkitektuddannelse, men studerede på Det Tekniske Selskabs Skole på Frederiksberg i årene 1911-14 og derefter på Polyteknisk Læreanstalt i København i perioden 1914-17. Han lagde ud med at designe traditionel funktionalistisk arkitektur, men begyndte snart at interessere sig mere for belysning, hvilket også er det, han er mest berømt for. Han udvidede sit virke til også at omfatte journalist- og forfattergerningen. I en kort periode i begyndelsen af Anden Verdenskrig var han chefarkitekt hos Tivoli i København. Men som så mange andre kreative mennesker blev han tvunget til at flygte fra Danmark under den tyske besættelse. Han blev dog hurtigt et vigtigt medlem af den danske koloni af kunstnere, der boede i Sverige. PH's livslange samarbejde med Louis Poulsen begyndte allerede i 1925 og varede frem til hans død. I dag nyder Louis Poulsen stadig godt af hans geni. Poul Henningsen var også den første redaktør af virksomhedens magasin NYT. Sophus Kaastrup-Olsen, den daværende administrerende direktør for Louis Poulsen, gav magasinet til PH som en gave, fordi han var blevet opsagt af den danske avis, han arbejdede for (hans holdninger var lidt for radikale efter avisens smag). Poul Henningsens banebrydende arbejde med forholdet mellem lette strukturer, skygger, blænding og farvegengivelse – og menneskets behov for lys – er stadig fundamentet for de belysningsteorier, Louis Poulsen arbejder ud fra i dag.
Om Louis Poulsen
Den danske belysningsvirksomhed Louis Poulsen, som blev grundlagt i 1874, skaber produkter med udgangspunkt i dualiteten ved design og lys. Hver eneste detalje i designet har et formål. Og hvert eneste design starter og slutter med lys. Louis Poulsen tilbyder en bred vifte af belysningsløsninger til både det professionelle og det private marked og til indendørs og udendørs brug. I tæt samarbejde med designere, arkitekter og andre talenter som Poul Henningsen, Arne Jacobsen, Verner Panton, Vilhelm Lauritzen, Øivind Slaatto, Olafur Eliasson, Oki Sato og Anne Boysen har Louis Poulsen manifesteret sig globalt som en af de væsentligste udbydere af arkitektonisk og dekorativ belysning og har showrooms i København, Stockholm, Miami, Oslo, Tokyo, Singapore og Düsseldorf.