I 2020 udvider Louis Poulsen kogleserien med PH Artichoke i sort. Pendlen har en fuldendt matsort finish, der underbygger et modigt look til dem, der ønsker mere kant i indretningen uden at gå på kompromis med hverken design eller lyskvalitet.
PH Artichokes særlige form og udførelse sikrer et fuldstændigt blændfrit lys uanset fra hvilken vinkel, den betragtes. Det var nemlig ønsket i 1958, da Poul Henningsen blev bestilt til at designe en pendel til den modernistiske restaurant Langelinie Pavillonen i København. Her kan gæster i dag stadig nyde synet af pendlen, der er blevet et globalt designikon.
PH Artichokes raffinerede belysning skyldes de 72 nøje placeret blade, der har været med til at give navn til armaturet. Pendlen samles stadig delvist i hånden netop for at sikre den høje kvalitet, ligesom bladene også er det, der giver lampen sit enestående udtryk.
Der er ingen tvivl om, at PH Artichoke kræver sin plads i et rum, men pendlen kvitterer til gengæld med et elegant og stærkt udtryk sammen med en uvurderlig god belysning, der giver rummet en helt særlig atmosfære. Alligevel skal der nogle gange lige det ekstra til. Og det er lige præcis, hvad PH Artichoke Black leverer.
Den nye PH Artichoke er matsort på overfladen og det sorte ophæng fuldender looket fra oven. Undersiden af de matsorte blade er hvide, så lyset reflekteres bedst muligt. Den sorte kogle fås med LED-lys i PH Artichokes fire størrelser (Ø480, Ø600, Ø720, Ø840) og kan findes i butikkerne fra februar 2020.
Om Poul Henningsen
Poul Henningsen blev født i København som søn af den berømte forfatter og samfundsdebattør Agnes Henningsen. Han afsluttede aldrig sin arkitektuddannelse, men studerede på Det tekniske Selskabs Skole på Frederiksberg i årene 1911-14 og derefter på Polyteknisk Læreanstalt i København fra 1914-17. Han startede med traditionel funktionalistisk arkitektur, men begyndte snart at interessere sig mere for belysning, hvilket er det, han er mest berømt for.
Senere begyndte han også at skrive og ernærede sig desuden som journalist og forfatter. I en kort periode i begyndelsen af Anden Verdenskrig var han chefarkitekt hos Tivoli i København. Men som så mange andre kreative mennesker var han nødt til at flygte fra Danmark under den tyske besættelse, og han blev snart en vital del af den danske kunstnerkoloni, der levede i landflygtighed i Sverige.
PH's livslange samarbejde med Louis Poulsen begyndte allerede i 1925 og varede frem til hans død. I dag nyder Louis Poulsen stadig godt af hans geni. Poul Henningsen var også den første redaktør af virksomhedens magasin "NYT". Den daværende administrerende direktør for Louis Poulsen, Sophus Kaastrup-Olsen, gav bladet til PH som en gave, fordi han var blevet opsagt af den danske avis, han arbejdede for (hans holdninger var lidt for radikale).
Poul Henningsens banebrydende arbejde med forholdet mellem lette strukturer, skygger, blænding og farvegengivelse – sammenholdt med menneskets behov for lys – er stadig fundamentet for de belysningsteorier, Louis Poulsen arbejder ud fra i dag.
Om Louis Poulsen
I 1924 skabte Poul Henningsen sin indflydelsesrige Paris-lampe for Louis Poulsen, og den måde, vi designer på for at forme lys, kan spores direkte tilbage til hans syn på dualiteterne inden for design og lys.
Den danske belysningsvirksomhed Louis Poulsen, som blev grundlagt i 1874, er rodfæstet i den skandinaviske designtradition, hvor form følger funktion. Vores produkters funktion og design er skræddersyet til at afspejle og understøtte rytmen i det naturlige lys. Hver eneste detalje i designet har et formål. Og hvert eneste design starter og slutter med lys.
Vi tror på passioneret håndværk, som frembringer lys af høj kvalitet og produkter, der ikke kun er en fryd for øjet, men også skaber et smukt lys.
I tæt samarbejde med designere og arkitekter som Poul Henningsen, Arne Jacobsen, Verner Panton, Øivind Slaatto, Alfred Homann, Oki Sato, Louise Campbell og andre talenter har vi etableret os som en af de vigtigste globale udbydere af arkitektonisk og dekorativ belysning. Vores produkter trodser traditionelle produktkategorier og dækker både det professionelle og det private marked for belysning til indendørs og udendørs brug.
Midlet er enkelt og smukt design. Vores formål er at skabe en attraktiv atmosfære, som har en positiv indflydelse på både mennesker og steder.