I efteråret 2024 introducerer Louis Poulsen PH 5 og PH 5 Mini i nye farver til ære for den danske arkitekt og designer Poul Henningsens banebrydende arbejde med lys og farver. De monokrome nuancer af Pale Pewter, Pale Blush, Burgundy og Dusty Indigo passer til både lysere og mørkere indretningsstile, samtidig med at de supplerer vores sorte og hvide armaturer exceptionelt godt.
Poul Henningsens PH 5 er at finde i utallige smukke hjem verden over, hvor den forbedrer interiør og mennesker med sin behagelige, blændfri belysning. Den betragtes ofte som den perfekte pendel til middagsbordet, selv om den er mere end 60 år gammel.
PH er kendt som den oprindelige Master of Light og udviklede PH 5 i 1958 som reaktion på de konstante ændringer i glødepærernes form og størrelse på det tidspunkt. Det førte til skabelsen af en lampe, der kunne give et behageligt og blændfrit lys uanset lyskilden. Senere blev PH 5 Mini udviklet på basis af PH 5 med en øvre skærm på 30 cm i diameter, hvilket gør den ideel til mindre rum eller i kreativ kombination med PH 5.
PH 5'erne er baseret på Henningsens berømte tre-skærmsystem, som sikrer en blød, behagelig og blændfri belysning. Det gør dem ikke kun perfekte som spisebordspendler, men de giver også en overlegen belysning i stuen og køkkenet samt på børneværelser og i soveværelset.
Oprindeligt var PH 5 udstyret med røde og blå skærme for at forbedre lysets farve. De blev senere fjernet, da moderne lyskilder begyndte at gengive dagslyset meget mere effektivt end i 1958. De nye monokrome farver i 2024 er en hyldest til den vigtige rolle, som PH's udforskning af samspillet mellem farve og lys har haft.
De to nye lysere nuancer, Monochrome Pale Pewter og Monochrome Pale Blush, passer perfekt til Scandi-stilen og mere minimalistiske interiørdesigns. De er velegnede til både farverige og hvide eller lysere indretninger og fungerer som en delikat og rolig tilføjelse.
De nye mørkere farver, Monochrome Burgundy og Monochrome Dusty Indigo, er et elegant supplement til PH 5s i Monochrome Black. Monochrome Burgundy tilfører varme og er et fremragende alternativ med sin fyldife mætning af rig, dyb rød, inspireret af sorte kirsebær, granatæble, figner og hjemmehygge.
Monochrome Dusty Indigo er et blødere alternativ til sort. Dens blanding af koksgrå med et blåt skær giver en smuk mørk, stemningsfuld indigotone til interiøret, samtidig med at den er en perfekt klassisk kombination sammen med hvid.
Alle fire farver leveres med afstandsstykker i samme farve som skærmenes yderside, mens den hvide reflektorlak på indersiden giver det blødeste og mest behagelige blændfri lys. Begge PH 5'ere er lige så strålende som altid i spisestuen derhjemme og på restauranter, hoteller og andre offentlige områder.
PH 5 og PH 5 Mini vil være tilgængelige i de nye monokrome farver på louispoulsen.com og i udvalgte butikker fra begyndelsen af efteråret 2024.
Om Poul Henningsen
Den meget indflydelsesrige danske designer, arkitekt, forfatter og kulturkritiker Poul Henningsen (1894-1967) har haft en enorm indflydelse på dansk tænkning og design. Hans arv som den oprindelige Master of Light er en integreret del af Louis Poulsens tradition for at skabe enestående belysning. Han blev født i København i 1894 som søn af de danske forfattere Agnes Henningsen og Carl Ewald. PH startede med at praktisere traditionel funktionalistisk arkitektur, men i løbet af årene skiftede hans professionelle interesser til primært at fokusere på belysning, som han er mest berømt for.Han udvidede også sit arbejdsområde til at omfatte skrivning og blev journalist og forfatter.I en kort periode i begyndelsen af anden verdenskrig var Henningsen chefarkitekt for Tivoli i København. Men som mange andre kreative mennesker blev han tvunget til at flygte fra Danmark under den tyske besættelse og blev snart en vigtig del af den danske kunstnerkoloni, der boede i Sverige.Hans livslange samarbejde med Louis Poulsen begyndte i 1924 og varede til hans død. Den dag i dag nyder Louis Poulsen stadig godt af hans geni og viderefører hans arv ved at arbejde på at levere enestående, blændfri belysning. Hans banebrydende arbejde med forholdet mellem lys, skygger, blænding og farvegengivelse lagde grunden til den belysningsfilosofi, som Louis Poulsen stadig praktiserer.
Om Louis Poulsen
Det oprindelige House of Light Louis Poulsen blev grundlagt i 1874 og skaber ikoniske produkter, der giver enestående lys. Med respekt for den danske designtradition er Louis Poulsens design baseret på princippet om, at form følger funktion. I tæt samarbejde med fremtrædende designere som Poul Henningsen, Arne Jacobsen, Verner Panton, Vilhelm Lauritzen, Øivind Slaatto, Olafur Eliasson, Oki Sato og Anne Boysen fortsætter Louis Poulsen med at bygge videre på sin arv med at skabe luksusbelysning ved hjælp af passioneret håndværk, kvalitetsmaterialer og innovative designs. Louis Poulsen har etableret sig som et førende globalt brand inden for arkitektonisk og dekorativ belysning med showrooms i København, Oslo, Miami og Singapore. I år åbnede vi et nyt showroom på Madison Avenue i New York samt en direkte drevet butik i Tokyo.
Yderligere oplysninger findes på www.louispoulsen.com