I foråret 2022 genintroducerer Louis Poulsen den ikoniske Panthella i sin oprindelige grå opale version fra 1971 med den trompetformede fod i højglanskrom.
For første gang siden Louis Poulsen introducerede Panthella i samarbejde med den danske arkitekt og designer Verner Panton i 1971, genintroduceres det ikoniske Panthella-design nu med en akrylskærm i en skinnende grå opal version.
Den nyligt introducerede Panthella Bord 320 i mellemstørrelse vil kunne fås i en klassisk grå opal version. Panthella Mini og Panthella Portable vil også blive introduceret i den grå opale finish, som giver en alsidig æstetik i ethvert hjem samt på restauranter, i konferencelokaler, på hoteller og i andre rum, der har brug for et strejf af kunstnerisk designbelysning af højeste kvalitet.
Panthella Portable drager yderligere fordel af at være bærbar og har tre lysindstillinger, hvilket gør lampen ideel til brug indenfor og udenfor, når det bliver mørkt, eller til nem og hyggelig belysning om aftenen, i udendørsrestauranten og på caféer.
Panthella er inspireret af Verner Pantons egen Spejl-lampe, som han i 1969 brugte som oplysende fliser i indretningen af kantinen til det tyske blad Der Spiegel i Hamborg. Princippet med at skjule lyskilden bag en halvkugleskærm og lade lyset reflektere i foden fortsatte i Panthella-lampen.
Verner Panton forsøgte altid at skabe grafiske og figurative lamper, som i sig selv kunne agere som små skulpturer – alt imens de var fuldt funktionelle. Med Panthella fremhæves det funktionelle i lampeskærmen og den trompetformede fod, som begge fungerer som lysreflektorer.
I den grå opale version er skærmen hvid på indersiden, og i kombination med den trompetformede fod i højglanskrom, sikrer den fin lysreflektion med et behageligt og blændfrit lys, hvilket skaber en perfekt stemningsfuld belysning.
Den dag i dag er Panthella med sit udtryksfulde, men bløde, naturlige designsprog og fremragende lyskvalitet stadig en af Verner Pantons mest populære lamper. Det tidløse design minder os om, hvor langt forud for sine kolleger Panton var i sin forkærlighed for og villighed til at eksperimentere med farve, form, lys og nye materialer på et tidspunkt i skandinavisk designhistorie, da de fleste foretrak at arbejde med mere klassiske materialer.
Verner Panton er berømt for sin inspirerende og farverige personlighed og for at sige, at det vigtigste ved hans arbejde var at provokere folk til at bruge deres fantasi. Panton ønskede ikke bare at glæde publikum, men at skubbe grænserne for design og dets effekter. Det er måske akkurat derfor, at han blev en af de mest indflydelsesrige designere i det 20. århundrede.
Panthella Bord 320, Panthella Mini og Panthella Portable kan fås i den originale grå opale version til foråret 2022.
Om Verner Panton
I løbet af sin karriere introducerede Verner Panton (1926-1998) en række moderne lamper med en karakter, der adskilte sig helt fra de andre lamper på det skandinaviske marked på det tidspunkt. Med en bemærkelsesværdig tro på de ubegrænsede formgivningsmuligheder lykkedes det ham at skabe et nyt sæt teorier om lysets funktion, som gav Panton en enorm indflydelse på design generelt.
Panton havde en meget klar holdning til sit arbejde og til form, farve og funktion. Samtidig gjorde han bevidst og modigt brug af forskellige materialer. Panton kunne lide at eksperimentere og arbejde med plast, skum, plexiglas mv. og stille sine design til rådighed for et bredere publikum. Hvor fremtrædende samtidige som Poul Kjærholm, Hans J. Wegner og Børge Mogensen brugte traditionelt håndværk til forarbejdning af klassiske naturmaterialer, nytænkte Panton og blev ved med at skubbe grænserne for materialer, designmuligheder og produktionsmetoder.
Om Louis Poulsen
Den danske belysningsvirksomhed Louis Poulsen, som blev grundlagt i 1874, skaber produkter med udgangspunkt i dualiteterne inden for design og lys. Hver eneste detalje i designet har et formål. Og hvert eneste design starter og slutter med lys. Louis Poulsen tilbyder en bred vifte af belysningsløsninger til både det professionelle og private marked – med lys og løsninger til både indendørs og udendørs brug. I tæt samarbejde med designere og arkitekter som Poul Henningsen, Arne Jacobsen, Verner Panton, Øivind Slaatto, Alfred Homann, Oki Sato og Louise Campbell har Louis Poulsen i tidens løb formået at etablere sig som en af de vigtigste globale udbydere af arkitektonisk og dekorativ belysning. Louis Poulsen har en global tilstedeværelse med udstillingslokaler i København, Miami, Oslo, Tokyo, Singapore og Düsseldorf.