LP Xperi er designet ud fra et princip om, at gadebelysningsarmaturer både skal være smukke, når de er tændte, og visuelt interessante, når de er slukkede. LP Xperi-mastetoppen til lokalog boligveje giver forbipasserende en oplevelse døgnet rundt. Om dagen fanger LP Xperis åbne, geometriske design solens stråler og filtrerer dem gennem armaturet – og man kan også se himlens skiftende farver gennem rillerne. Når mørket falder på, tænder LP Xperi en lysende blanding af moderne designelementer, materialer og teknologi.
Den topmonterede LP Xperi er udtænkt som et elegant designkoncept til lokal- og boligveje. Den er energieffektiv og har et karakteristisk geometrisk og organisk udtryk.
På lang afstand kan man lige ane toppen af armaturet. Når man bevæger sig tættere på, kan man se undersiden af rillerne, der tjener som reflektorer, der ikke generer øjnene, men alligevel oplyser rummet
nedenunder med centralt placerede lysdioder.
LP Xperi er et aluminiumsarmatur, som består af et enkelt element, der gør det nemt at installere. Armaturet er designet med en række forskellige asymmetriske og symmetriske lysprofiler, som skaber en optimal, ensartet belysning af forskellige vejtyper og opfylder lokale behov.
LP Xperi vil være tilgængelig fra september 2018.
Om Christian Flindt
Christian Flindt (født 1972) påbegyndte samarbejdet med Louis Poulsen i 2006 og har efterfølgendeudviklet Flindt 220-gulvlampen, Flindt 220-pendlen, Flindt 475-pendlen, Flindt Pullert og LP Grandserien.
Flindt har en MAA og en MDD fra Arkitektskolen Aarhus fra 2002 og åbnede sin egen tegnestue i 2003. Hans store fokus på kommunikation mellem mennesker afspejles tydeligt i hans tilgang til at gentænke møbler og produktdesign og skabe produkter, som inspirerer til at komme hinanden nærmere. Flindts traditionelle konstruktioner med friske og modige design demonstrerer hans innovative tilgang og mod til at eksperimentere. Han har gennem sit arbejde med LED-design adskillige gange demonstreret sin evne til at bygge bro mellem så forskelligartede områder som belysning og møbeldesign.
Flindt har præsenteret sine værker på udstillinger og messer over hele verden og har vundet adskillige priser for sine design, herunder Bolig Magasinets Design Award for Louis Poulsens Flindt-serie og ELFORSK-prisen for Flindt Pullert i 2014.
Om Louis Poulsen
Den danske belysningsvirksomhed Louis Poulsen, som blev grundlagt i 1874, skaber produkter med udgangspunkt i dualiteten ved design og lys. Hver eneste detalje i designet har et formål. Og hvert eneste design starter og slutter med lys. Louis Poulsen tilbyder en bred vifte af belysningsløsninger til både det professionelle og det private marked til indendørs og udendørs brug. I tæt samarbejde med designere og arkitekter om Poul Henningsen, Arne Jacobsen, Verner Panton, Øivind Slaatto, Alfred Homann, Oki Sato og GamFratesi har Louis Poulsen formået at etablere sig som en af de væsentligste udbydere af arkitektonisk og dekorativ belysning på verdensplan, og virksomheden har showrooms i København, Stockholm, Miami, Oslo, Los Angeles, Tokyo og Düsseldorf.
Pressemeddelelse, oktober 2018