I 2020 introducerer Louis Poulsen LP Slim Box og udvider dermed LP Slim-serien af markante armaturer til en bred vifte af anvendelsesområder og arkitektoniske rum. Med den nye lampe i LP Slim-familien tilbyder Louis Poulsen nu både en rektangulær og rund version af de moderne, men klassiske LP Slim-armaturer, som imødekommer forskellige behov for stilfuld belysning med blød luminans og inspirerende æstetik.
LP Slim Box gør det nemt at tilføre en lang række miljøer effektiv belysning i et slankt og markant design. Louis Poulsen har udviklet LP Slim Box med udgangspunkt i de samme detaljer og det samme design som i LP Slim Round, som fokuserer på at imødekomme både arkitektoniske og designmæssige behov i forskellige rum, især åbne miljøer som f.eks. kontorlandskaber, receptionsområder og mødelokaler.
Lyset fra LP Slim Box fremhæver armaturhusets designdetaljer. Armaturet kan monteres på langs i en dobbeltenhed, så der skabes flere muligheder for enestående belysning. Med det slanke, rektangulære hus, der danner ramme om en højeffektiv belysningsenhed, udsender LP Slim Box et direkte nedadrettet lys. Lampen omfatter desuden en afskærmning, der udsender et smukt, indirekte lys på loftet.
LP Box-familien fås i en lang række produktversioner og giver dermed mange muligheder for at skabe æstetisk tiltalende og behagelige omgivelser, der imødekommer en lang række funktionelle behov. LP Slim Box kan forlænges for at gøre lampen mere alsidig, mens LP Slim Round fra samme serie fås i tre forskellige størrelser og kan monteres på fire forskellige måder. Dette gør Slim-familien perfekt til både større og mindre miljøer.
LP Slim Box kan fås fra november 2020.
Produktinformation og -specifikationer
Design: Louis Poulsen A/S
År: 2020
Mål: Enkelt: 690 x 150 x 47 - Dobbelt: 1490 x 150 x 47
Materialer og finish:
• Armaturhus: Aluminium, pulverlakeret, halvblank, version i rå fås kun i en mat finish
• Standardfarver: Rå, sort og hvid
• Ring: Trykstøbt aluminium
• Afskærmning: Akryl, opal eller mikroprismatisk
• Montagelås: Aluminium
• Specialdesignet LED-board bestykket med en række mid-power-LED’er sikrer ensartet belysning fra enheden
• Fås i 3000K eller 4000K, og Kelvin Adjustable 2700K – 5700K med en CRI >90
Om Louis Poulsen
Den danske belysningsvirksomhed Louis Poulsen, som blev grundlagt i 1874, skaber produkter med udgangspunkt i dualiteterne inden for design og lys. Hver eneste detalje i designet har et formål. Og hvert eneste design starter og slutter med lys. Louis Poulsen tilbyder en bred vifte af belysningsløsninger til både det professionelle og private marked – med lys og løsninger til både indendørs og udendørs brug. I tæt samarbejde med designere og arkitekter som Poul Henningsen, Arne Jacobsen, Verner Panton, Øivind Slaatto, Alfred Homann, Oki Sato og GamFratesi har Louis Poulsen i tidens løb formået at etablere sig som en af de vigtigste globale udbydere af arkitektonisk og dekorativ belysning. Louis Poulsen har en global tilstedeværelse med udstillingslokaler i København, Miami, Oslo, Los Angeles, Tokyo og Düsseldorf.