Den danske designer Alfred Homanns nye sidemonterede mastetoparmaturer til parker og stier, som fik topkarakterer i en Louis Poulsen-designkonkurrence for deres diskrete og stilfulde design, fås nu til udendørsområder over hele verden.
Homann Park var et af fire konkurrerende bidrag, da Louis Poulsen skulle finde en elegant og teknologisk avanceret belysningsløsning, som matcher moderne tendenser inden for udendørsbelysning i USA og Europa. En markedsundersøgelse viste overvældende stor begejstring for Homann Parks elegante, intelligente udtryk og funktionalitet.
Homann Park er en slank udgave af et kegleformet armatur og fås i en udgave med lysende ringe både i bunden og toppen og i en udgave uden oplys.
Armaturet oplyser sig selv og udsender et direkte nedadgående lys, som fremhæver armaturets form og skaber stemning og komfort. Designet tilbyder også cirkulær symmetrisk og asymmetrisk lysfordeling. Mastetoppen er designet omkring Louis Poulsens cirkulære LEDboard, som også kendes fra LP Capsule-mastetoppen. Det cirkulære board er forsænket ca. 40 mm ind i armaturet. Designet har også en planar frontplade samt en kontrastreducerende reflektor. Armaturet er forberedt til trådløs tilslutning med indbyggede drivere og elektronik i armaturhovedet. Homann Park fås i pulverlakeret aluminium.
Homann Park vil være tilgængelig fra november 2018.
Om Alfred Homann
Den danske arkitekt og industrielle designer Alfred Homann er født i København i 1948. Han blev færdig som arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole i København i 1976. I studietiden arbejdede han for den berømte arkitekt Vilhelm Wohlert, hvor han også tilbragte sine første år efter endt studietid. Homann åbnede sig eget design- og arkitektkontor i Danmark i 1978 og arbejdede i USA i perioden fra 1987 til 1995. Han er i dag gæsteforelæser på arkitekt- og designskoler i hele Europa.
Homann har i løbet af sin karriere modtaget adskillige designpriser både herhjemme og i udlandet, herunder iF-produktdesignprisen for Louis Poulsens Kip Lygte i 1999, Red Dot-designprisen for Fritz Hansens Ensemble-stol i 1992 og Danish Design Award-prisen for Louis Poulsens Homann Væglampe i 1987.
Om Louis Poulsen
Den danske belysningsvirksomhed Louis Poulsen, som blev grundlagt i 1874, skaber produkter med udgangspunkt i dualiteten ved design og lys. Hver eneste detalje i designet har et formål. Og hvert eneste design starter og slutter med lys. Louis Poulsen tilbyder en bred vifte af belysningsløsninger til både det professionelle og det private marked til indendørs og udendørs brug. I tæt samarbejde med designere og arkitekter som Poul Henningsen, Arne Jacobsen, Verner Panton, Øivind Slaatto, Alfred Homann, Oki Sato og GamFratesi har Louis Poulsen formået at etablere sig som en af de væsentligste udbydere af arkitektonisk og dekorativ belysning på verdensplan, og virksomheden har showrooms i København, Stockholm, Miami, Oslo, Los Angeles, Tokyo og Düsseldorf.
Pressemeddelelse, oktober 2018