Med to nye varianter i metal har Louis Poulsen kastet nyt lys over Doo-Wop, som er en af firmaets mest markante pendler. På trods af sit robuste udseende bibringer blankt kobber og rustfrit stål elegance og varme til hjemmet.
Tidligere var det en brøde at blande metaller i samme design, men nu har metoden fået grønt lys til at give formen mere dybde og visuel appel. Kontrasterende metaller supplerer og får det bedste frem i hinanden. Kølige, metalliske farver, såsom stål, giver et rent og moderne æstetisk rum, mens varmere nuancer, såsom kobber og messing, virker indbydende og forskønnende. En blanding af kolde og varme toner giver et karakteristisk, moderne udseende med et strejf af luksus eller minimalisme og en indbydende fornemmelse af raffinement og nerve. Uanset om de optræder i ét materiale eller i blandinger, er de nye varianter af Doo-Wop i metal skabt til at være alsidige, udfordrende og elegante.
Doo-Wops design illustrerer på bedste vis, hvordan lyset kan formes ved brug af materialer, farver og form. Inderskærmen, som lyset skinner igennem, giver et blidt, diffust lys, der står i kontrast til yderskærmen, som både former lyset i op- og nedadgående retning og samtidigt spreder et blødt diffust lys.
Pendlen blev oprindeligt lanceret i 1952 og er designet i tæt samarbejde med Søværnets Bygningsdistrikt. I produktionen benytter man den vanskelige drejeteknik, der er udviklet af Louis Poulsens håndværkere, og pendlen er et eksempel på virksomhedens verdensberømte ekspertise med de næsten umulige former, der er skabt ud fra en enkelt metalplade.
Serien består nu af en pulverlakeret variant i mørkegrå, en hvid foruden varianten i messing og de to nye i stål og kobber. Med sit karakteristiske og velproportionerede design danner disse pendler en harmonisk, stærk og moderne familie.
De nye varianter i metal fås i butikkerne fra september 2017.
Yderligere oplysninger: Nordic PR Manager Katinka Fuglsang, kfu@louispoulsen.dk, Tlf.: (+45) 26 79 67 23
Den danske belysningsvirksomhed Louis Poulsen, som blev grundlagt i 1874, skaber produkter med udgangspunkt i dualiteterne inden for design og lys. Hver eneste detalje i designet har et formål. Og hvert eneste design starter og slutter med lys. Louis Poulsen tilbyder en bred vifte af belysningsløsninger til både det professionelle og det private marked til indendørs og udendørs brug. I tæt samarbejde med designere og arkitekter som Poul Henningsen, Arne Jacobsen, Verner Panton, Øivind Slaatto, Alfred Homann, Oki Sato og GamFratesi har Louis Poulsen formået at etablere sig som en af de væsentligste udbydere af arkitektonisk og dekorativ belysning på verdensplan, og virksomheden har showrooms i København, Stockholm, Miami, Oslo, Los Angeles, Tokyo og Düsseldorf.
August, 2017