Alfred Homann designede i 1997 Kipp lygten til urbane miljøer, hvor der både ønskedes en funktionel og behagelig lyskomfort. Yderligere blev der lagt vægt på nem vedligeholdelse og enkelt lyskildeskift. Lygten skulle have et formsprog, der gjorde den anvendelig i såvel moderne som klassisk arkitektur. Et specielt system gør det nemt at "kippe" lygtehovedet og få adgang til de elektriske komponenter. LED-versionen blev lanceret i 2011.