Grundideen til LP Circle udspringer af erfaringerne fra Ørestad Skole-
armaturet OreLED. Designkonceptet beskrives af arkitekt Mikkel Beedholm, KHR arkitekter:
”Armaturet skulle ikke bare skrue sig ned gennem loftet som en konservesdåse – der skulle tykkelse på kraven, som ikke alene kunne give armaturet karakter, men også spille op til husets arkitektur og kunne tilføre indretningen en ekstra dimension via kravens forskellige refleksioner af lyset.
Derudover er tilvalget af farver også specielt – det ser man normalt ikke i loftsarmaturer, men det har en forklaring, idet de farvede kranse medvirker til
positivt at reducere blænding, og at lampens form fremtræder tydeligere. Desuden tilføres de ofte farveløse rum en farvesætning i både tændt og slukket tilstand.”