PH 3/2 Væg er en væglampe i glas. Armaturet er designet ud fra det berømte treskærmssystem, hvor lyset hovedsageligt sendes nedad. Denne væglampe har en overskærm på omkring 30 cm i diameter, men med underskærme fra den model, der hed 2/2. Den elegante hvide glas lampeskærm er udført i mundblæst opaliseret trelags glas, som udsender et blødt og diffust lys. Lampen er udstyret med en højglansforkromet messingfatning, som giver et eksklusivt look. PH 3/2 Væg hænger smukt som sengelampe eller som væglampe ved en sofa eller en lænestol.
PH 2/1 Væg er en lille væglampe i samme stil som PH 3/2, men med en nedhængt skærm, så lampen får karakter af en væghængt pendel. Lampens design følger treskærmssystemet med en overskærm på omkring 20 cm og nedre skærme fra modellen 1/1. Med sit klassiske design og blide lys kan PH 2/1 væglampe anvendes i mange forskellige installationer. Den er en utroligt elegant væglampe ved sengen i et soveværelse eller i en stue over et møbel. Lampen hænger også smukt alene som et ornament på væggen eller til at give lys og stemning til et billede eller et maleri. PH 2/1 er en lampeserie, der også indeholder en bordlampe, en pendel og en stammekrone.
Blandt vores PH væglamper til dekorativ belysning finder du også den klassiske PH Hat. Poul Henningsen designede denne væglampe i 1961 med ønsket om at kreere en sengelampe med et behageligt lys. Skærmen har form som en kuppel, der svæver på væggen og giver et indirekte, varmt lys. PH Hat egner sig særligt godt til entré og gang, foyer og trapperum.
AJ væglampe af Arne Jacobsen er en af vores mest populære væglamper. Arne Jacobsen designede denne lampe i 1957 til SAS Royal Hotel i København som en del af designkonceptet til hele hotellet. AJ Væg er med sine geometriske former en klassisk lampe med en moderne stil. Den har et meget fleksibelt design, hvor skærmen kan vippes og drejes for optimal lysfordeling. Med sit direkte lys er AJ Væg utroligt velegnet som soveværelseslampe eller som væglampe til badeværelset ved siden af et spejl. Med sit minimalistiske udtryk passer den også ind i både køkken, stue og kontor. Lampen er en LED væglampe, som findes i 10 forskellige farver, der afspejler Arne Jacobsens kærlighed til farver. Serien af AJ lamper er kendt verden over og omfatter også en bordlampe og en gulvlampe samt pendlen AJ Royal.
Vores væglamper til dekorativ belysning byder også på VL38 Væg. Denne lampe er en Vilhelm Lauritzen væglampe udviklet i samarbejde med Louis Poulsen. Designet for lampen baserer sig på VL38 bordlampen, som blevet tegnet til DR’s Radiohus i København. Med en blødt formet skærm fremstår VL38 Væg som en retro væglampe. Den oprindelige lampe er tidløs i hvid og messing, mens den nyere sorte udgave giver lampen en mere streng og moderne stil. VL38 væglampe er udstyret med LED lyskilder, og det retningsbestemte lys med to lysniveauer samt det vipbare armaturhoved gør lampen til en perfekt læselampe. I en stue, i et soveværelse, i et køkken giver lampen en stilsikker retro stemning.
Yuh Væg er en moderne væglampe af designduoen GamFratesi. Stine Gam og Enrico Fratesi har rødder i hver sin kultur og udvikler deres lamper ud fra klassisk dansk design og den klassiske italienske konceptuelle tankegang. Deres design er ofte minimalistisk og afspejler de to forskellige traditioner tilført nye historier og symboler. Med inspiration fra Poul Henningsens filosofi om at forme lyset og Arne Jacobsens geometriske former i AJ lampen har de skabt Yuh. Yuh væglampen har en justbar skærm og udsender et retningsbestemt og nedadrettet lys. Den er en LED væglampe med lysdæmper og timer til automatisk slukning. Yuh serien omfatter en væglampe, en bordlampe og en gulvlampe.