Om produktet

72 metalblade danner 12 præcise rækker med seks blade, som sikrer et blændfrit lys, uanset hvilken vinkel man betragter den spektakulære pendel fra.

 

Navnet refererer til det karakteristiske design, der spreder lyset både indad og udad og på den måde udsender et fantastisk behageligt lys.

 

Da Poul Henningsen blev bedt om at udvikle en pendel til den på det tidspunkt topmoderne københavnske restaurant Langelinie Pavillonen i 1958, tog det ham kun tre måneder at færdiggøre PH Artichoke. Fundamentet blev allerede lagt omkring 1927-31, da han udviklede PH Septima Glass Light med skiftevist klare og matterede glasflader. PH Artichoke var baseret på idéen bag Septima.

 

Den dag i dag kan gæsterne på Langelinie Pavillonen i København stadig nyde PH Artichoke, der nu anses for at være et designikon.


Produktvarianter - listevisning
Download