Bliv inspireret eller vær en inspiration for andre. Få chancen for at blive vist ved at bruge @louispoulsen
Moonsetter er tegnet af arkitekt og designer Anne Boysen og var det vindende design i konkurrencen “Danmarks næste klassiker”, som blev vist på dansk tv i 2020. Juryen så straks Moonsetters kvaliteter i det simple design, de rene linjer og det tidløse udtryk. Moonsetters design er baseret på grundlæggende geometriske former, hvor cirklen, firkanten og cylinderen smelter sammen i en enestående og kunstnerisk konfiguration. Efter at Anne Boysen havde produceret den første prototype af gulvlampen til designkonkurrencen, indgik Anne Boysen et samarbejde med Louis Poulsen for at fortsætte sine designiterationer. Moonsetter blev lanceret i Danmark i 2021 i nummererede editions af 100 styk hver.
Gulvlampens skulpturelle æstetik bliver et omdrejningspunkt i et hvilket som helst interiør – næsten som et kunstværk. Lampens skive, der roterer 360°, har forskellige finish på hver side og giver mulighed for at lege med lyset og bestemme, hvordan det skal reflekteres i rummet – og præcis hvordan rummet skal reflekteres i lampens spejloverflade. Moonsetter inviterer til interaktion og udforskning – ikke kun til at se designets kvalitet, men også at føle og fornemme det. Moonsetter udvisker grænserne imellem skulptur og lyskilde og tjener både et æstetisk og et funktionelt formål. Moonsetters effektfulde størrelse tiltrækker helt naturligt opmærksomheden og skaber et rum i rummet, der formes via lys og refleksioner. Moonsetter kommer i editions af 100 styk hver og graveres med edition-nummer samt et unikt fortløbende serienummer fra 1-100.