Peter Bysted

Peter Bysted tog afgang som arkitekt og industriel designer fra Arkitektskolen i Århus i 1978. I 1975 vandt han 2. præmien i en konkurrence, udskrevet af Louis Poulsen, om belysning til bevaringsværdige bykvarterer med "Bysted", en pullert i corten-stål, der tidligt pegede på hans interesse for belysningsdesign. I studietiden var grafisk design også et vigtigt interesseområde, og kombinationen af de to områder skulle senere vise sig at være karakteristisk for det design- og kommunikationsfirma Bysted A/S, som han etablerede i København i 1987.

I de følgende 20 år opbyggede Peter Bysted en af Danmarks største og mest succesfulde designvirksomheder. Bysted A/S blev i 2007 solgt til Intellecta AB, og Peter Bysted overtog i de følgende 2 år rektorposten på Danmarks Designskole. Herefter etablerede han ICONO A/S, en multidisciplinær rådgivningsvirksomhed med design som omdrejningspunkt.

Ud over design af belysningsarmaturer spænder Peter Bysteds arbejder fra visuelle identitetsprogrammer til virksomheder som Falck, Nykredit, Nilfisk Advance og DONG Energy til design og implementering af større udstillingsprojekter, senest den fællesnordiske pavillon på EXPO 2005 i Japan, og før det EXPO 2000 i Hannover.

Bysted Garden Pullert
Fra kr 2.995