Om produktet

I 2022 præsenterede det anerkendte japanske designstudie Nendo med grundlægger Oki Sato i spidsen NJP Mini i samarbejde med Louis Poulsen. Nendo designede den første serie af NJP-lamper til Louis Poulsen i 2015. Med NJP Mini er familien af NJP-armaturer endnu mere alsidig. NJP Mini er en nedskaleret version af NJP Bord, der er en moderne fortolkning af den klassiske, fleksible arkitektlampe med to samlinger på den lange arm. Den karakteristiske åbning på bagsiden af lampeskærmen giver mulighed for trinløs indstilling af det organiske hoved og sammen med armen, der kan rotere 342° om egen fod, er det nemt at lede lyset derhen, hvor det skal bruges. Den relativt lille lampe passer godt ind overalt – den skaber små øer af lys i soveværelset, dagligstuen og hjemmekontoret og på caféer, hotelværelser, kontorer og i loungeområder osv. Indtil videre er NJP Mini den mindste lampe i NJP-serien, der allerede består af en bordlampe, en gulvlampe og to væglamper – alle i det karakteristiske moderne og brugervenlige NJP-design. NJP Mini passer perfekt på en større reol, en kommode, et natbord, et mindre skrivebord eller i en vindueskarm, hvor den skaber en beroligende atmosfære. Ud over de tre klassiske farver sort, hvid og lys aluminium grå fås den nyeste tilføjelse til NJP-familien også i en ny varm palet med farverne rosabrun, sart rosa, petroleumsblå og taupe. Alle syv farver tilfører en tidløs kant til det moderne design, som er skabt til at give rum til fordybelse og samvær, og som matcher de fleste indretninger.

Produktvarianter - listevisning
Download